banner

West Presenning - Igennem 65 år

West Presenning - Igennem 65 år

Til kunder, leverandører, samt andre med tilknytning til West Presenning ApS:
Thomas Olsen er fra den 01-08-2016 tiltrådt som den daglige leder af West Presenning ApS

Efter ca. 26 år som daglig leder og ejer af West Presenning ApS, har Jørn West valgt at trække sig lidt tilbage til andre arbejdsopgaver.

Jørn West vil stadig være ejer af West Presenning ApS, men har valgt at overlade styrepinden og hermed den daglige ledelse til Thomas Olsen. Thomas har været ansat hos West Presenning ApS i en lang årrække og kender den daglige rutine.

Jørn West vil stadig have sin daglige gang i firmaet, men opgaverne vil blive af en hel anden karakter, Fremover vil Jørn West koncentrere sig om opgaver i " marken " - herunder opmåling, tilbudsgivning, samt div. små - opgaver.

Thomas Olsen har allerede i en lang periode styret værkstedet efter de bedste principper om, at kunden " næsten " altid har ret, og at værkstedet fremover skal yde den samme gode service, som vi til dato har ydet. Disse principper vil der ikke blive ændret ved.

Der er ligeledes ændret på det administrative område, da vores bogholder Henriette Blume fremover vil overtage en del af det arbejde, som Jørn West tidligere har udført.

De øvrige medarbejder i værkstedet, Claus Hansen og John Nielsen vil fremover fortsat betjene vores kunder efter de bedste principper om service og hjælp, når det kræves.

Så velkommen til Thomas og Henriette på deres nye poster, og lad os i fællesskab bevare vores gode gamle presenningfirma West Presenning ApS, der igennem snart 67 år har fremstillet presenninger til en lang række spændende opgaver.

Vi ser frem til, at I, som leverandører og kunder, ikke vil mærke den store forskel på disse, ændringer og håber på et godt og spændende samarbejde fremover.

Med venlig hilsen

Jørn West

Thomas Olsen

Henriette Blume

Specialopgaver

Af spændende - og sjove - opgaver kan nævnes fremstillingen af kæmpegræskar, 6 meter i diameter, der efterfølgende blev monteret på taget af Restaurant Nimb i Tivoli i København. Dette skete i samarbejde med Ringsted firmaet Creation, som havde tegnet og konstrueret selve stativet til den store dekoration.

Vi blev i 2012 færdig med fremstillingen af overdækningen til verdens største mobilscene. Det var et projekt, der løb over flere år med udvikling af helt nye arbejdsmetoder og idéer.  

 

Kontakt

Vi vil på kontoret hos West Presenning ApS naturligvis altid være klar med hjælp i forbindelse med priser, samt kvalitetsvalg af presenninger og tilbehør. Har du brug for et godt råd, eller et uforpligtende tilbud, er du velkommen til at kontakte os. Vores kontaktinformation finder du nederst på siden.